Indkaldelse til Dynamo generalforsamling 2019

Fredag den 15. november kl. 18.00 er der generalforsamling. Den finder i år sted hos Jon, Poppelbakken 5. Konceptet er det klassiske: medbring en egnsret til buffeten og betal 100 kroner for drikkevarer.

Tilmelding og indsendelse af forslag

Forslag til dagsorden skal være sendt til Chairman senest torsdag d. 7. november, herunder ansøgninger om at blive overført til Hall of Fame.

I må gerne tilmelde jer allerede nu ved at skrive til Chairman. Så sørger han for at dele det samlede overblik med årets vært.

Foreløbig dagsorden

Valg af dirigent og referent
Valg af stemmetællere
Årsberetning
Godkendelse af nye medlemmer
Årsregnskab
Beretning fra cyberspace
Beretning fra turudvalg
Beretning fra kampudvalg
Evt. Indkomne forslag
Seniorordning?
Rekruttering
Udmærkelser
Budget for næste år
Valg til bestyrelse og evt. udvalg
Tid og sted for næste års generalforsamling
Eventuelt

NB: Ingen landskamp!

Formandskabet opfordrer alle medlemmer, der brændende ønsker sig at se Danmarks kamp mod Gibraltar til at optage den derhjemme, da den ikke vil blive vist under generalforsamlingen. Til gengæld vil der være et quiz-afbræk på et passende tidspunkt samt afsyngning af klubsang.

Hans Henrik Appel
Chairman
FC Dynamo Birkerød