Månedsarkiv: januar 2016

Juleturnering 2015: Tyskland vandt indendørsmesterskabet – hvem ellers?

Vinderne af juleturnering 2015

Vinderholdet, der gik ubesejret gennem årets Juleturnering.

Dynamo Birkerød er som sædvanlig hurtigt ude af starthullerne og har mindre end en måned inde i året allerede afholdt sin juleturnering klubbens officielle mesterskab i indendørs fodbold.

Alex årets fez

Årets Fez, Alex, med sin velfortjente præmie.

Turneringen blev den største i klubbens 18-årige historie med 30 deltagere fordelt på 6 hold og i alt 20 kampe afviklet på under tre timer. Holdene var som noget nyt opkaldt efter verdens store fodboldnationer; Danmark, England, Spanien, Frankrig, Italien og Tyskland. Holdene var meget jævnbyrdige med jævnt fordelte klubveteraner, poder og genopstandne medlemmer af Hall of Fame.

Det suveræne vinderhold blev som nogen spåede allerede ved turneringens start Tyskland, og holdets suveræne topscorer, Alex, blev belønnet med årets fez med imponerende 12 stemmer. Vinderholdet fik rødvin og chokolade, og trøstpræmien til sølvvinderne fra Frankrig (“Les Bleus”) var en Jakobsen specialøl. Endelig var der også øl til vinderen af dommerkonkurrencen, den myndige og effektive Jens, der udstrålede autoritet og nultolerance gennem flere kampe og selvfølgelig fik tildelt at dømme finalen, der endte 4-2 til Tyskland efter en heldig scoring i sidste øjeblik.

Formanden, der selv var på vinderholdet, udtalte efter turneringen klubbens tak til den utrættelige arrangør af Juleturneringen gennem 10 år, Lars, og til den enlige kvindelige tilskuer, der blev og så alle 20 kampe.

Glædelig jul!