Generalforsamling 2025

Dynamo Birkerøds ordinære generalforsamling 2025 blev afholdt 21. november. Vært var Christian Hviid, der både havde ryddet sne, dækket bord og stillet drikkevarer på køl på terrassen.

Referat:

1: Frank Madsen blev valgt som mødeleder

2: Afsyngelse af klubsangen – alt efter planen – med højt brystklap fra M artin Savery

3: Referent: Thomas Oldenburg

4: Stemmetællere: Peter Suhr & Henrik Als

5: Intet på Eventuelt

6: Formandens beretning: Vi kan stille fuldt hold – og har fået torsdagstræning. Det går godt. Vi har assimileret nye spillere og klubber, men det er stadig ’gentleman-fodbold’. Det er afgørende for vores holdning til nye unge medlemmer – det handler ikke om DIG. Der skal være plads til alle – og vi skal kunne spille alle gode.I forhold til tilmelding på Holdsport: Husk at melde til (eller fra), så forpersonen ikke skal rykke nogen personligt. Husk at melde jer til at tage holdtasken med hjem – og meld jer gerne til at dele hold – det vil være dejligt. Torsdagstræning er blevet et hit (!) – husk at tilmelde dig på Holdsport – det er god ’mellem-ugetræning’. Til overvejelse næste år: Skal vi træne indendørs fremover? Eller er vi mest glade for udendørs? Og kan GF være i forbindelse med en søndagstræning, så vi bliver flere repræsentanter?

Kommentarer til beretningen: Krum Byskov fortalte om Dynamos historie. Anders Føyn værdsatte den brændende entusiasme, som Nils lægger for dagen som forperson.

7: Optagelse af nye medlemmer: Ingen.

8: Regnskabsaflæggelse: Understregelse af, at titlen for Als er ’Spillende CFO’ (og ikke ‘kasserer’). 1.685 DKK er årets udgifter (primært øl, webhotel og ringe til trøjer). Indtægter: Et par kontingenter udestår. Overskud på 1.400 DKK (dvs. ca. 8.000 DKK i kassen). Alle betaler 100 DKK til CFO’en til GF på selve forsamlingen.

9: Nyt fra Webmasteren: Intet nyt

10: Kontingent: Forslag om gratis år (efter forpersonens forbillede)

11: Valg af bestyrelse:
Forperson: (tidl. Nils): Genvalg
Medlem 1: (tidl. Alex): Gert Skytte er valgt
Medlem 2: (tidl. Thomas): Genvalg

12: Træningstider: Vi holder fast i indendørsbold, vi overvejer at rykke udendørs fra 1.april (så indendørssæsonen forkortes lidt). Det understreges, at torsdagsfodbold er udendørs hele året.

13: Næste års vært: Christian Hviid (Sidste gang, vi skal bruge en ny frivillig til 2027)

14: Juleturnering: Mads Stubbe melder sig som koordinator igen. Datofastlæggelse: Søndag den 18/1, 2026.

15: Priser:
Årets Målscorer: Frank L.
Årets Vært: Christian Hviid
Årets Pendler: Martin
Årets Skade: Aaren
Årets Gentleman: Gert
Årets Socialpris: Nils
Den Gyldne Dynamo: Thomas O.

16: Dato for generalforsamling 2026 (jfr paragraf 10b. i vedtægterne: næstsidste fredag i november): 20. november 2026

Den Gyldne Dynamo